Menu

Singlemesterskab den 10 juni 2023

image
14. juni 2023 kl. 13:56

Fra venstre ses Kurt Krone, Single mesteren 2023 Leif Petersen og Birte Svanholm.

 

HB Petanque har afholdt deres klubmesterskab 2023 i single 

 

Hadsund Boldklubs Petanqueafdeling har lørdag den 10. juni afholdt sit årlige Single Klubmesterskab i strålende solskin. 

Der deltog kun 14 medlemmer af klubbens omkring 90 medlemmer i Mesterskabet, hvor der blev spillet bedst efter 5 kampe.

Efter 3 timers hård dyst var den sidste kugle kastet, og der var ingen tvivl om, hvem der løb med HB´s single klubmesterskab, idet der kun var1 spiller, der havde vundet alle 5 kampe. 

Leif Petersen blev HB Petanques single klubmester 2023 og det var tredje gang i træk, at Leif vandt det eftertragtede mesterskab.

Andenpladsen gik til Birte Svanholm som eneste med 4 vundne kampe.

Der var rift om tredjepladsen, da der var fem spillere, der havde 3 vundne kampe.

Med bedste score på + 9 kugler indtog Kurt Krone tredjepladsen.

 

 

 

Luk